Se nyhedsarkivet
Følg også SHEA på Facebook …
Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
Click to show error
Vores SHEA-elever kan være tilknyttet Akademiet som hjemmeboende, hvis de bor i lokalområdet, men hovedparten af eleverne kommer til at bo på Villa-SHEA, hvor de indkvarteres i et unikt udviklingsmiljø tæt ved uddannelsesinstitutioner og træningsfaciliteter på Fælleden i Skanderborg.
Vi faciliterer udvikling for U17 og U19 ungdomshåndboldspillere efter nye standarder i både individuelle og relationelle færdigheder. Den enkelte spiller bliver en personlig del af et forpligtende fællesskab, i et attraktivt elitært håndboldmiljø med kompetente trænere på alle elitære områder.
Hovedparten af SHEA-elever bor på Villa-SHEA – hvor de sammen med Villa SHEA vært(er) indkvarteres i et unikt udviklingsmiljø tæt ved uddannelsesinstitutioner og træningsfaciliteter på Fælleden
Spillerudvalget er det forum, hvor spillere mødes med SHEA´s bestyrelse for at kunne drøfte trivsel og dagligdag på SHEA, herunder reflektere på ønsker og udfordringer.
Hver sæson etableres et repræsentativt spillerråd, hvor alle SHEA-hold samt både hjemmeboende og Villa-SHEA boende elever er repræsenteret. Der afholdes minimum 3 årlige møder.
Formål: At sikre trivsel for elever på SHEA og bidrage til en fortsat attraktiv udvikling af SHEA-konceptet.
Alle sportslige anliggender hører under de respektive Sportsudvalg Pige og Sportsudvalg Drenge.
En normal træningsuge på SHEA kan forløbe som følgende:
Indholdet i haltræningen er fyldt med en stor del individuel træning, da det individuelle er i fokus; vi vil udvikle den enkelte. Blandt andet bruger vi følgende værktøjer i haltræningen:
SHEA har tilknyttet 2 fysioterapeuter med stærke sportsmedicinske profiler, og med stor erfaring med idrætsskader; både akutte, overbelastninger og kroniske skader.
Der er tilknyttet fysioterapi 4 dage i ugen, hvilket betyder at mange skader kan blive taget i opløbet, og at spillerne får en bedre forudsætning for at lære deres krop bedre at kende.
SHEA sikrer både individuel skadesforebyggende træningsøvelser til hver enkelt spiller, samt behandling af eventuelle skader. Spillerne tilses jævnligt uanset om spillerne har skader. Mange skader kan tages på forkant ved regelmæssige undersøgelser og der lægges meget vægt på, at spillerne lærer at lytte til kroppens signaler. Der er udarbejdet et regelsæt omkring fysioterapeutens beføjelser, som trænerne nødvendigvis skal overholde.
Som led i diagnosticering og behandling har klubben helt unikt ULTRALYDSSCANNER, SHOCKWAVE og HIGH POWER LASER til rådighed i Fælled-hallen. Så langt de fleste behandlinger klares in house på mest optimal vis.
HIGH POWER LASER er en særdeles effektiv behandling ved alle akutte skader, da den går ind og accelerere helingstiden og mindsker hævelse.
SHEA anser kosten som et afgørende element for spillernes præstationsevne, sundhed og trivsel. Der gives råd og værktøjer til, hvordan spillerne kan optimere deres kost ud fra forskellige målsætninger som f.eks. øget præstationsevne, sikre optimal restitution, øgning af muskelmasse m.m. Der er mulighed for kontakt til diætist.
Sportspsykologi og mental træning på SHEA handler om
Mental træning og sportspsykologiske indsatser på SHEA omhandler blandt andet temaer som
Indsatsen tager afsæt i Team Danmarks sportspsykologiske model og bygger blandt andet på ACT-principper.
Formål
Rammeskrivelsen for den fysiske træning på Skanderborg Håndbold Elite Akademi (SHEA) har til formål at vejlede spillere, trænere og forældre i akademiets tilgang til fysisk træning.
Den fysisk træning på SHEA dækker over en række støttetræningsområder herunder:
Den fysiske træning udgør flere selvstændige træningspas pr. uge. Afhængig af tidspunktet på sæsonen vil f.eks. konditionstræning, også være en integreret del af håndboldtræningen. Alle hold på SHEA har en fysisk træner tilknyttet, der har ansvaret for at planlægge og forestå den fysiske træning. Dette sker i tæt samarbejde og sparring med det enkelte holdes håndboldtrænere, akademiets øvrige fysiske trænere og fysioterapeuter.
Den generelle fysiske træning på SHEA er holdbaseret. Det skyldes, at der i håndbold er mange tværgående fysiske krav, som alle positioner skal opfylde. Det gælder bl.a. et højt styrkeniveau, en god kondition, evnen til at skifte retning, accelerere og sætte af.
Individuelle vurderinger og tests hen over sæsonen skal give indblik i den enkelte spillers fysiske status. Denne status er vurderingsgrundlag for, hvor/om der er behov for mere specifikke indsatser for den enkelte. Det betyder ofte, at den enkelte får ekstra øvelser eller justeringer til sit program, som spilleren skal arbejde med ved siden af den generelle fysiske træning.
Målsætning
Overgangen fra ungdoms- til seniorhåndboldspiller er også lig med et stort skifte i de fysiske krav. Det er helt afgørende for den enkelte spillers fortsatte udviklingsmuligheder, at denne kan begå sig fysisk på et seniorelite håndboldhold. Derfor er den overordnede målsætning for den fysiske træning på SHEA:
” at klargøre alle akademiets spillere til de fysiske krav på senior liganiveau”
Faglighed
Viden og erfaring prioriteres højt på SHEA. Ny viden og forskning skal løbende udfordre SHEA’s tilgang til den fysiske træning. Erfaringen er også vigtig, for at kunne sætte ny viden og forskning i spil i et praksismiljø. Akademiet følger Danmarks Idrætsforbund og Team Danmarks generelle anbefalinger for fysisk træning af unge eliteidrætsudøvere, ligesom de fysiske trænere på akademiet har uddannelsesbaggrund fra idrætsuddannelsen på Aarhus Universitet. SHEA samarbejder med talenttræning, DHF og Skanderborgs egne ligatrupper om den fysiske træning for spillere der er tilknyttet flere hold.
Tilgang til fysisk træning
Tilgangen til den fysiske træning på SHEA kan ses som en pyramide. Toppen af pyramiden er bygget på et godt og bredt fundament. Oversat til fysisk træning så betyder det, at den højt specialiserede og individuelle fysiske træning først tages i brug, når den generelle teknik, et højt styrkeniveau og en god kondition er på plads. De første 95 % skal være på plads, før vi kan arbejde med de sidste 5 %.
Toppen af pyramiden indeholder den mest specialiserede og individualiserede træning. For at kunne arbejde sig mod toppen af pyramiden, kræver det mestring af færdigheder der er placeret længere nede. Alle niveauer i pyramiden er vejledende og igennem en lang håndboldkarriere vil der f.eks. fortsat være træningsområder i den nederste del af pyramiden, der skal vedligeholdes. Fra de sidste år af ungdomshåndbolden og gennem en lang seniorkarriere ligger langt den overvejende del af den fysiske træning i den midterste del af pyramiden. Enkelte fokusområder fra toppen af pyramiden vil udvælges og prioriteres fra tid til anden. Det vurderes i overvejende grad ud fra den enkelte spillers fysiske træningstilstand.
Uddybende kommentarer til SHEAs træningspyramide
Nye spillere på SHEA vil have forskellig erfaring med fysisk træning, og derfor starter alle spillere ikke samme sted på pyramiden. Det er den fysiske træner i samarbejde med håndboldtrænerne og akademiets fysioterapeuter, der vurderer de fysiske indsatsområder for den enkelte spiller.
Overvejende træning af generelle bevægelser og færdigheder (teknisk træning) på U15 niveau, med det formål at skabe et bredere bevægelsesfundament for senere specialisering. Fokus i styrketræning er at udvikle god teknik i store basisløft (pres, træk og skub) og arbejde skadesforebyggende. Særligt muskel-sene hæftet er ofte udsat for 12-15 årige. Mange spillere, særligt drenge, har begrænset bevægelighed/smidighed, som kan nedsætte deres evne til at udføre bevægelser korrekt. Dynamisk bevægelighedstræning og gymnastik er derfor en fast del af opvarmningsrutiner.
Øget fokus på intensitet og belastning i den fysiske træning. Denne fase dækker over U17- og U19-niveau og fortsætter ind i seniorårene. Fokus er på at opbygge muskelmasse og øge den maksimale styrke. Styrketræningen får en mere varierende karakter med implementering af mange forskellige øvelser i flere planer samt uni- og bilateralt arbejde. Der vil være flere årlige test af styrke- og eksplosive parametre inden for spring, kast og sprint. Spillernes kondition vil også blive testet.
Toppen er pyramiden er forbeholdt U19- og seniorspillere. Her foretages der en vurdering af den enkelte spiller, og programmerne kan variere alt efter arbejdskrav og position. Alle spillere testes i samme parametre som det midterste lag og får individuel feedback på sine resultater. Den overvejende del af den fysiske ligger dog fortsat i det midterste lag af pyramiden.
SoMe retningslinier for SHEA Skanderborg Håndbold Ungdom
I Skanderborg Håndbold er vi bevidste om, på mobiltelefon og SoMe er en aktiv del af vores ungdomsspilleres liv. Derfor ønsker vi at tage aktiv stilling til, hvorledes SoMe bruges af spillere/trænere/ledere i forbindelse med afvikling af træning, kamp, stævner og sociale aktiviteter i klubben.
Skanderborg Håndbold ønsker at arbejde forbyggende omkring brug af SoMe, mobning og trivsel. Alle børn og unge skal kunne gå trygt og sikkert til håndbold i et sundt og udviklende bredde- og elitemiljø.
Brug af mobil:
Hvad må jeg dele og like:
Billeder/videoer:
Adfærd i omklædningsrummet:
Et omklædningsrum er et helt særligt sted i forbindelse med afvikling af træning, kamp og stævner. Her er børn og unge ofte uden opsyn, og der foregår en masse sociale aktiviteter. Det bakker Skanderborg Håndbold op om. Omklædningsrummet er et frirum, hvor børn og unge får lov til at hygge, tale sammen og vende de ting, der rører sig i holdet eller i deres hverdag.
Det er dog vigtigt for Skanderborg Håndbold, at der både hersker god adfærd og god omklædningskultur.
Det betyder at:
Gode råd til brug af SoMe: