Følg også SHEA på Facebook …
Tvis – SHEA/Odder U19D Liga 30-38 (14-21)
Lørdagens enlige kamp i Gråkær Arena stod mellem Tvis og SHEA/Odder i U19 Drenge Ligaen. Tvis, der sidste weekend hentede 2 point mod Aalborg Håndbold, indledte med et meget offensivt forsvar, som drillede SHEA/Odder lidt. Det grønne angrebsspil var for stillestående og præget af flere tekniske fejl, men da først drengene fik mere fart i benene og løftet afleveringerne, begyndte flere ting at lykkedes. Holdene fulgtes til stillingen 3-3, hvorefter SHE/Odder stille og roligt trak fra. Dette skyldtes ikke mindst Danjal Ragnarsson. Den unge færing har virkelig spillet sig ind på holdet og tog kampen igennem et stort slæb, hvilket resulterede i 14 scoringer på 16 forsøg. Holdene gik til pause ved stillingen 14-21.
I 2. halvleg mistede SHEA/Odder lidt kadence. I seneste kamp mod Esbjerg efterlyste cheftræner Casper Jul Hjøllund lidt mere kynisme i afslutningerne – men denne gang var det i forsvaret den ‘var gal’. Gæsterne arbejdede pga skader med alternative løsninger i defensiven og Tvis kom ganske enkelt til lidt for mange afslutninger, trods en godt kæmpende Benjamin Boye i SHEA/Odders mål. I angrebsspillet var flere aktioner båret af individuelle satsninger, men aftalen om fart i bolden blev til gengæld holdt kampen igennem, så SHEA/Odder kunne trække sig som vinder med cifrene 30-38.
Nu venter Fredericia HK på en svær udebane den 12/11 kl 2000.
Målscorer Skanderborg:
Danjal Ragnarsson 14 (5), Mikkel Molbech 6, Mads Roed 5, Jonas Fuglsbjerg 4, Anton Rosenkilde 2, Julius Mørch Rasmusen 2, Emil Svensson 2, Jakob Villemoes Larsen 1, Janus Dam 1.
Tillykke med de 19 år, Nikoline Brandi 💚![]()
🇩🇰 På vegne af SHEA ønskes du et stort og højlydt tillykke med fødselsdagen 🇩🇰
Hip hip HURRA! 🤩