Velfortjent hjemmesejr til U19D
U-19 Drenge Liga Skanderborg – Grindsted 36-23 (15-11)
Der var brede smil at finde hele vejen rundt, da et yderst kampklart Skanderborg mandskab søndag aften sendte Grindsted hjem med et nederlag i bagagen.
Skanderborg leverede en koncentreret og tålmodig indsats i samtlige 60 minutter og havde fra start godt fat i forsvaret, hvor de fik stresset Grindsteds dygtige skytter. Skanderborg skabte afstand til Grindsted allerede 10 minutter inde i 1. halvleg og spillede en solid omgang bold, hvor rigtig mange ting lykkedes. Holdene gik til pause ved stillingen 15-11 til de grønne.
Skanderborg kom om muligt endnu mere koncentreret fra start i 2. halvleg, hvor drengene virkelig arbejdede effektivt med forsvarsspillet og konsekvent straffede Grindsteds fejl med kontra. Inden for blot 6 min. skabte hjemmeholdet således den 10 måls føring, som prægede hele 2. halvleg. Med 6 min. igen var der debut til U17 målmand Julius Fenger, der gjorde en god figur med flere flotte aktioner.
Dagens sejr var en kollektive indstas, hvor alle grønne drenge ramte et højt niveau og Skanderborg kunne trække sig sejrrigt ud af dysten 36-23. Søndag den 1. marts kl 15.30 venter der Skanderborg en svær udebane mod Mors, som pt indtager rækkens 1. plads.
Målscorer Skanderborg:
Magnus Haubro 9 (1), Jakob Villemoes Larsen 5, Morten Libak 5, Tobias Mygind 4, Mads Sejrsen 3, Magnus Larsen 3, Victor Grouleff 3, Emil Svensson 2, Mikkel Hansen 2.