U17D Liga SHEA – Fredericia HK 23-22
Sejr i sidste sekund!
SHEA U17 Drenge spillede 59 minutter og 58 sekunder uden at være foran på noget tidspunkt undervejs. En kontra og scoring i sidste sekund bringer SHEA sejren på 23-22 over Fredericia HK.
En forrygende afslutning i en velbesøgt Fælledhallen – hvor SHEA viste vilje og fight til at tage første sejr i U17 Drenge Liga, hvor holdet nu indtager 3. pladsen efter 3 spillerunder.
SHEA får en dårlig start på kampen, åbne målchancer udnyttes ikke og første scoring falder først efter 7:30 min. til reducering 1-4. Efter 20 minutter er vi bagud 2-8! Herefter får SHEA greb om spillet og reducerer til 8-9 på 5 gode minutter. Desværre får SHEA ikke helt kontakt og må gå til pause bagud 9-13.
I 2. halvleg fortsætter mønstret med de mange brændte chancer og SHEA er bagud med 13-19 efter 43 min! Med stor vilje og fight kæmper SHEA sig langsomt, men sikkert tilbage i kampen og er kun bagud 17-20 efter 50 min. og 19-22 efter 55 min. De sidste 5 minutter lukker SHEA helt af og scorer kampens sidste 4 mål til slutresultat og sejr på 23-22!
Kampfakta:
Målmand: Julius Fenger, 1. Halvleg: 24% (4/17) – 2. Halvleg: 57% (12/21) – Total: 42% (16/38)
Scoringer: Sebastian Frandsen 10 (6), Peter Hauge Andersen 4, Morten Kaalund 3, Villads Nyholm Lang 2, Markus Ranzau 2, Magnus Meldgaard 1, Marcus Andersen 1
Advarsler: Søren Sørensen, Hjalte Thorpstrup, Marcus Andersen Udvisninger: Benjamin Wind Høegh 1, Søren Sørensen 1
Næste kamp: U17 Drenge Liga: VIES – SHEA U17 Skanderborg, onsdag den 5. februar 2020 på Vejle Idrætsefterskole.