U17D Liga: Aalborg – SHEA 03
SHEA 03 drengene var torsdag aften en tur i Aalborg for at møde det lokale hold.
Drengene spiller rigtig fint i 1. halvleg, og fornemmelsen var at de kunne have været foran med et par mål, men en dårlig afslutning, gjorde desværre at de måtte gå til pause bagud 13-15.
En første halvleg hvor forsvaret og målmand rammer et højt niveau, og hvor antallet af tekniske fejl var på niveau med herrelandsholdet….til VM vel at mærke!!
Drengene må i pausen have haft en rigtig god fornemmelse, og chancen for at få point med hjem virkede absolut som et meget sandsynlig udfald på kampen.
2. halvleg starter også fint, og Aalborgs forspring er flere gange nede og vende på et enkelt mål, og stillingen efter 40 min er 17-15, men derfra mister drengene momentum, og Aalborg vinder de næste 10 min med 7-2 , til en stilling efter 50 min der hed 24-17.
Laurids og Søren forsøgte med to timeouts i denne periode, men kræfterne og måske også troen på det var væk, så det lykkedes aldrig at komme ind i kampen igen.
SHEA 03 taber 31-21, et unødvendigt stort nederlag, hvor de mange brændte chancer (28 stk i alt) blev meget afgørende for resultatet.
En ny kamp venter søndag d. 26 januar, hvor drengene møder Fredericia på hjemmebane kl. 13.50.
Målscorer : Skytte 9(2), Villads 3, Ranzau 2, Carlsen 2, Sebastian 2, Søren 2, Peter 1.
Udvisninger : Carlsen, Villads, Søren.